Cykel reparation hjemme? Bestil vores Hent & Bring
her→

Vedligeholdelse af Elcykel

At have en elcykel er en fantastisk måde at komme rundt på, men for at sikre, at den forbliver i god stand, skal den vedligeholdes regelmæssigt. I dette indlæg vil vi gennemgå nogle af de grundlæggende trin, du skal tage for at holde din elcykel vedligeholdt.

Få professionelle til vedligeholdelse af din elcykel

Minimum 2 gange om året, bør du give din elcykel den helt store tur. Gerne et om foråret  og et om efteråret, dette tjek vil vi anbefale bliver udført af en professionel cykelsmed. Et service fra en professionel sikre din elcykel mod unødvendig slid og vil forlænge levetiden.

Mellem de to services bør du selv regelmæssigt smører kæden samt sikre at bremserne virker. Passende smøring af kæden sikrer at den ikke kræver for meget energi for at trække, hvilket øger den samlede køreevne. Det er også en god ide at kontrollere alle bolte og skruer for at sikre, at de er fastspændt. Og sidst men ikke mindst giver det god mening at tjekke lufttrykket i dækkene for igen at sikre den samlede køreevne, samt levetid på dine dæk!

Vask af din cykel

Normalt bør man vaske sin elcykel, hver gang der har været brugt den, og særligt hvis der har været brugt på snavsede veje. Dette forhindrer at der samler sig støv og snavs, som kan skade din elcykel. For at vaske den helt korrekt, kan du følge disse trin:

• Fjern snavs fra cyklen - brug en blød klud til at fjerne snavs fra ramme, gearskifter, krank og andre dele.

• Brug en cykelrens spray (vi anbefaler produkter fra Muc Off) - Spray cykelrens på cyklen, og brug en blød klud til at rengøre ramme og andre dele.

• Fjern rensevæsken - Brug en tør klud til at fjerne resterne af cykelrens og snavs af cyklen.

Vi vil aldrig anbefale at bruge en vandslange og aldrig en højtrygsrenser, da dette ville gøre mere skade end gavn.

Efter du har vasket din cykel, skal du huske at smøre den. Det vigtigste element er kæden, som skal smøres med en olie der er beregnet til cykelkæder. Vær især grundig, når du har benyttet kæderens, da det afslører det beskyttende lag olie. Vælg også en passende kædeolie til den sæson som du planlægger at cykle i, og i vintermånederne kan det være en god ide at smøre kæden lidt oftere

Daglig vedligeholdelse af din elcykel

Kontroller, at dæktrykket på din cykel er som det skal være og at det passer med det angivet i brugervejledningen. Et korrekt dæktryk kan hjælpe med at undgå punkteringer og, når det gælder elcykler, forlænge rækkevidden. Er dækket revnet eller mønstret slidt, bør du udskifte det.

Sørg også for, at dine bremser er effektive og hurtigt bremser. Fodbremse skal kortvarigt blokeres, når du laver en hård opbremsning, mens hånd-/ rullebremse skal tage fat uden helt at trykke bremsegrebet i bund. Har du brug for hjælp til at justere dem, så kontakt os så hjælper vi dig!

Kæden må heller ikke være for løs; hvis den hænger for meget, så skal den strammes op - ellers kan den hoppe af og fodbremsen vil slet ikke virke.

Det er vigtigt, at du tjekker, at lygterne på din cykel virker, og at de lovpligtige reflekser er påsat. Vinterhalvåret er mørkt, så det er vigtigt, at du er synlig i trafikken. Selvom det ikke altid er helt mørkt om sommeren, er det stadig vigtigt, at have lygter og reflekser, hvis du skal køre om aftenen og natten.

Det er også en god idé at få frostsikret gearene og bremsekablerne på din cykel, og at smøre låsen med en låseolie, som er beregnet til vinterbrug. Dette vil hjælpe dig med at undgå frosne kabler, problemer med nøglen, og vil øge din trafiksikkerhed.

Alt dette kan vi selvfølgelig hjælpe dig med!

Opladning af batteri

Vær forsigtig når du sætter laderen i dit batteri og når du tager den fra. Oplad altid dit batteri ved stuetemperatur og oplad gerne ofte, så du ikke venter til batteriet er helt fladt. Sluk også altid for laderen efter brug.

Oplad gerne dit batteri hver gang du har været ude og køre. Jo oftere du lader, jo bedre er det. Vent derfor ikke til du har kørt batteriet fladt. Hvis du ikke benytter din cykel ret tit, bør du som minimum lade batteriet 1-2 gange om måneden.

Resumé

Ved at følge disse fire trin kan du sikre, at din elcykel forbliver i god stand, så du kan nyde mange timer af sjov på din elcykel.

Skulle du have udfordringer med din elcykel, skal du være hjertelig velkommen til at booke en tid til vores værksted eller en afhentning hos dig, så hjælper vi dig godt videre!

Vores medarbejdere er alle professionelle cykelmekanikere, som har gennemført alle de nødvendige kurser der skal til for at opnå de korrekte kompetencer, og vores værksteder er alle indrettet med de nyeste teknologier og værktøjer til at udføre service på alle typer elcykler!

go  top